CloudWorkers fusionerer med JDM

CloudWorkers og JDM fusionerer vores virksomheder og det fortsættende navn bliver JDM.

Med sammenlægningen styrker JDM sin position som en af Danmarks stærkeste leverandører af skræddersyede Microsoft Cloud softwareløsninger.


CloudWorkers har indgået aftale om fusion med it-virksomheden JDM og fortsætter fra den 13. august under det fælles navn, JDM A/S.

– CloudWorkers har, som vi, et stærkt fokus på Microsoft Cloud og netværk samt drift og support. Med de nytilkomne specialister går vi styrket mod vores mål: at hjælpe de danske virksomheder over på den Moderne Arbejdsplads gennem de bedste og mest komplette Microsoft 365 og Dynamics 365 løsninger på markedet, udtaler direktør hos JDM, Jacques D. Møller. Han fortsætter:

– I en tid hvor Microsoft med fuld kraft bevæger sig mod, at alt rykker i skyen, er det vigtigt for os at styrke vores kompetencer yderligere. CloudWorkers består af nogle yderst kompetente Microsoft infrastrukturkonsulenter og har længe været en frontløber på at omlægge deres kunder til cloudbaserede løsninger baseret på Microsoft. Ligeledes er de som os stærke på netværk og bringer desuden også ledelsesmæssige kompetencer til JDM.

Med fusionen udvider JDM medarbejderstaben til over 50 ansatte, og tager endnu et vigtigt skridt i at manifestere sig som en væsentlig landsdækkende spiller på markedet med afdelinger i både København, Odense og Århus.

Hvad betyder det for mig som kunde?

Indtil videre vil al salg, support og service forblive det samme. Dine kontaktpersoner vil forsat være de sædvanlige og alle supporthenvendelser går fortsat til CloudWorkers helpdesk eller din primære konsulent.

CloudWorkers har allerede samarbejdet med JDM om at bringe kompetencer i spil, som vi ikke selv har haft i CloudWorkers. Det er bl.a. høj kompetence på Microsoft Dynamics 365, SharePoint, netværkskompetence samt visse områder af Microsoft Azure. Disse kompetencer får vi nu mulighed for at kunne tilbyde alle vores nuværende kunder, hvor det er relevant.

Book os meget gerne til et møde for at høre mere om hvordan vi nu kan bringe Microsoft Teams med telefoni, Dynamics 365 Sales (CRM), Microsoft Surface eller SharePoint samt ikke mindst en komplet drift- og support aftale i spil hos netop dig.

Den samlede partnergruppe i det nye JDM.
Fra venstre Michael Kjærgaard Jensen, Martin Lund Hansen, Morten Gad, Nicolai Voll, Nis Bank Lorenzen, Thomas Belsø og Jacques Devantier Møller

Et perfekt match

Der er flere årsager til, at CloudWorkers er et godt match for JDM, fortæller Jacques D. Møller:

– Vi har i begge virksomheder en visionær tilgang til markedet, men har også et ens værdigrundlag og en række komplimentærer forretningsområder. Vi vil således ikke alene kunne bibeholde vores nære kendskab til kunderne og vores høje serviceniveau, men vil på denne måde tage det til det næste niveau.

De 2 ejere af CloudWorkers, Thomas Belsø og Nis Bank Lorenzen, indtræder i topledelsen af JDM, og skal hjælpe med at sikre en solid vækst fremover og få det samlede JDM positioneret blandt de førende Microsoft partnere i Danmark. Partnerne i CloudWorkers ser da også store fordele ved at fusionere med JDM:

– Der er ingen tvivl om, at med den rivende udvikling, der sker med udviklingen af cloud services, at konsolidering er en fordel for både begge virksomheder og ikke mindst for kunderne. Det er kun muligt at dække det fulde sortiment af Microsoft Cloud-løsninger i Azure og Microsoft 365 med flere specialister, der kan dygtiggøre sig i de forskellige områder.

Nyheden om fusionen har også nået Microsoft, som ser meget positivt på den nye konstellation på det danske marked:
“Som eksperter i de nyeste cloudservices har vores danske partnervirksomheder en afgørende rolle i at løfte digitaliseringen af både det private og offentlige Danmark. Den seneste tid har vi set en række spændende fusioner og konsolideringer af cloudpartnere, og CloudWorkers og JDM kommer sammen til at dække et bredt geografisk område i Danmark og en bred portefølje af Microsoft’s produkter, som vi ser frem til at samarbejde om,” siger Julie Nadelmann, Partner Solution Sales Lead i Microsoft Danmark.

Besøg JDM her JDM.dk

  • Kontakt

  • Referencer

    • Amass Restaurant vælger Microsoft Office 365

      Nomas tidligere chefkok, Matthew Orland, har altid haft et skarpt øje for detaljer, og hans cv omfatter toppræstationer på restauranter som britiske Fat Duck, New Yorks Per Se og Le Bernardin.

    • Sølyst vælger Office 365 og Intune

      Sølyst - Den kongelige Skydebane

      Den kongelige Skydebane har udskiftet Small Business Server med en moderne løsning baseret på Microsoft Office 365.

    Vores løsninger

    • Microsoft Azure

      Microsoft Azure (Tidligere Windows Azure) er en bred cloud platform for både webserver, applikationsserver og netværk.

    • Office 365

      Office 365 er en samling af server services fra Microsoft som gør det nemt for dine medarbejdere at kommunikere, samarbejde og producere dokumenter og indsamle data, uden du skal investere i en mængde hardware.