Automatisk lagring i Office 2016 – en nyhed for medlemmer af Office Insider-programmet

Office 365-abonnenter som er tilmeldt Office Insider Fast-programmet, er de første, som får lov til at bruge de nye funktioner i Microsoft Office. Således gav juli måneds opdatering adgang til den nye spændende Automatisk lagring-funktion. Læs mere om denne nyhed, samt hvordan du får tilmeldt dig Office Insider Fast-programmet.Har du et Office 365-abonnement som inkluderer Microsoft Office-licenser, har du mulighed for at få adgang til nye Office-funktioner før alle andre. Det gør du ved at tilmelde dig Office Insider-programmet. Det findes i to forskellige spor. Et Slow og et Fast spor.Fast-sporet giver adgang til de tidligste prøve-builds og udsendes oftere: Derved bliver det muligt for Microsoft, hurtigere at rette eventuelle fejl og andre problemer, som brugerne indrapporterer. Jeg har været tilmeldt dette spor siden fremkomsten af Insider-programmet, uden at opleve problemer med min Office-installation af den grund. Så selv om det lyder meget som om, at du får adgang til en betaversion af Office, så giver det dig kun meget sjældent problemer i hverdagen.Slow-sporet opdateres lidt sjældnere og indeholder kun de nyheder, som allerede er gennemtestede af brugerne i Fast-sporet. Så her kommer du med garanti ikke ud for problemer, men har stadigvæk mulighed for at få adgang til nye funktioner før almindelige brugere og give feedback på dem.På begge spor gives feedback ved at klikke på de to smiley-knapper (en sur og en glad), der befinder sig på Feedback-fanen på Filer-siden. Du kan også klikke på Feedback-knappen øverst til højre i båndet. Den og Feedback-fanen er det eneste ekstra, der er synligt i brugergrænsefladen på Office-programmerne, når du er tilmeldt Office Insider.Feedback-fanen i Office 2016

Sådan melder du dig til Office Insider

Du kan tilmelde dig Office Insider ved at klikke på Filer-mappen | Konto i f.eks. Microsoft Outlook og klikke på Office Insider-knappen. Markér Få tidlig adgang til nye versioner af Office-feltet og klik på OK-knappen.Tilmeld dig Office Insider herDerefter skal du klikke på Office Insider-knappen igen, vælge Skift niveau i knapmenuen og angive om du vil være med i Office Insider Fast- eller Slow-sporet eller forlade Office Insider igen. Herefter dukker der nye opdateringer op til Microsoft Office med forskellig hastighed. Hver gang der er en ny opdatering, åbnes en gul informationslinje under båndet, hvor du kan starte installationen af opdateringen fra.Gem alle åbne dokumenter og start opdateringen. Det tager oftest kun ganske få minutter, da der for det mest kun installeres opdateringer til programmerne, ikke et helt nyt program.

Automatisk lagring i skyen

En af de nyheder som medlemmer af Office Insider er de første til at afprøve, er muligheden for at slå automatisk lagring til i skyen. Funktionen virker kun, hvis du gemmer dine dokumenter på en af Microsoft lagertjenester i skyen: SharePoint Online, OneDrive og OneDrive for Business. Så har du ikke gemt dokumentet i skyen, er funktionen nedtonet.Funktionen vises som en skydeknap i Hurtig adgang-værktøjslinjen lige over båndet. Så snart funktionen er slået til, gemmes dit dokument automatisk med få sekunders mellemrum. Derved er du sikker på, at du ikke kommer til at miste noget, selv om computeren pludselig løber tør for strøm.Automatisk lagring vises som en skydeknap i Hurtig adgang-værktøjslinjen lige over båndetDet betyder samtidig, at hvis I er flere, som arbejder på det samme dokument, dukker jeres ændringer hurtigere op end tidligere hos hinanden. Før blev dokumentet kun opdateret med andres ændringer, hver gang du gemte – og andre kunne først se dine ændringer, når du havde gemt dem.Ønsker du af en eller anden grund, at andre ikke skal kunne se dine ændringer, kan du slå Automatisk lagring til, ved blot at klikke på Automatisk lagring-skydeknappen i Hurtig adgang-værktøjslinjen over båndet. Så slås funktionen fra og du kan arbejde videre, uden at andre ser dine ændringer, før næste gang du gemmer dokumentet.Du kan læse mere om Automatisk lagring her.
  • Kontakt

  • Referencer

    • Amass Restaurant vælger Microsoft Office 365

      Nomas tidligere chefkok, Matthew Orland, har altid haft et skarpt øje for detaljer, og hans cv omfatter toppræstationer på restauranter som britiske Fat Duck, New Yorks Per Se og Le Bernardin.

    • Sølyst vælger Office 365 og Intune

      Sølyst - Den kongelige Skydebane

      Den kongelige Skydebane har udskiftet Small Business Server med en moderne løsning baseret på Microsoft Office 365.

    Vores løsninger

    • Microsoft Azure

      Microsoft Azure (Tidligere Windows Azure) er en bred cloud platform for både webserver, applikationsserver og netværk.

    • Office 365

      Office 365 er en samling af server services fra Microsoft som gør det nemt for dine medarbejdere at kommunikere, samarbejde og producere dokumenter og indsamle data, uden du skal investere i en mængde hardware.