Saml din hverdag i Microsoft Teams

Microsoft Teams kan virkelig blive din krumtap i hverdagen. Faktisk kan du samle genveje til alle de projekter og alle de arbejdsopgaver, du skal have løst ved at tilføje dem som nye teams, som kun du kan se – eller som du deler med dine kollegaer. Læs med her og se, hvordan du samler din hverdag i Microsoft Teams.

Et af de vigtigste formål med Microsoft Teams har været, at skabe et værktøj, der kan fungere som dit fælles samlingspunkt for alle de projekter, du arbejder i og al den kommunikation, viden og de filer, der hører til dem.

Men faktisk kan du gøre Microsoft Teams til samlingspunktet for hele din hverdag. For ved at tilføje teams til din egen Microsoft Teams-klient, som det kun er dig, der har adgang til, kan du samle alle de hjemmesider, webtjenester og andet, som du regelmæssigt anvender i hverdagen.

Ganske vist skal du fra tid til anden logge ind på de enkelte tjenester. Men de er aldrig mere end et enkelt klik væk og du har altid det fulde overblik – så du ikke glemmer opgaver eller hvordan du skal løse dem.

Tilføj genveje til administrationsværktøjer

Sidder du f.eks. med ansvaret for firmaets webshop eller jeres Office 365-konto, kan bygge et særligt Admin-team, der samler alle adgange til de forskellige administrative systemer, du har ansvaret for.

Det er nemt at gøre ved at tilføje de enkelte admin-sider som en ny webside til et privat team, du har oprettet i din Microsoft Teams-klient.

Opret et privat team

Start med at oprette et nyt team, ved at klikke på Opret og deltag i team-genvejen nederst i navigationsruden i Teams-sektionen i Microsoft Teams.

Kald teamet for f.eks. Admin Central og lad være med at tilføje nogle andre teammedlemmer. Nu oprettes det nye team i navigationsruden. Klik på Generelt i navigationsruden, for at se Generelt-siden på team-arbejdsområdet.

Sådan tilføjer du en fane til Microsoft Office Admin Central

Nu kan du tilføje f.eks. en genvej til Office 365 Admin Central ved klikke på plus-tegnet lige efter Wiki i Admin Central | Generelt-fanen.

Vælg Websted i oversigten.

Angiv derefter navnet på webstedet i Fanenavn-feltet og angiv URL’en til jeres Office 365 Admin Central side i Webadresse-feltet.

Opret et nyt team i Microsoft Teams

Klik til sidst på Gem-knappen.

Nu oprettes en fane til Office 365 Admin Central i faneoversigten øverst på Generelt-fanen. Klik på det navn, som du gav den nye fane, sandsynligvis Admin Central.

Første gang du åbner fanen – og regelmæssigt omkring en gang om dagen herefter – skal du lige logge ind med dit brugernavn og din adgangskode. Derefter får du adgang til alle de administrative værktøjer, som du er vant til i Microsoft Office 365 Admin Central.

Tilgå Office 365 Admin Central i Microsoft Teams

Tilføj en fane til andre webtjenester og admin-værktøjer

På tilsvarende måde kan du også tilføje en fane til f.eks. administrationsmodulet på jeres hjemmeside eller webshop, de vigtigste og mest brugte webtjenester, som du anvender i hverdagen og meget, meget andet.

Tilgå WP-Admin fra Microsoft Teams

Brug Wiki-fanen til at samle informationer om, hvordan du løser bestemte opgaver, som du måske ikke løser hver dag. Derved har du altid et sted at slå det op, hvis du har glemt, hvordan du løser en bestemt opgave i det pågældende admin-interface.

Nemmere at samarbejde, uddelegere og overdrage i Microsoft Teams

Har du andre kollegaer, der arbejder med de samme værktøjer, kan du invitere dem til at blive en del af dit team. Så kan I aftale indbyrdes, hvem der løser hvad via Samtaler-fanen, dele eventuelle filer på Filer-fanen og vedligeholde oplysninger om, hvordan I løser opgaverne i de enkelte brugergrænseflader mest optimalt på Wiki-fanen.

Det gør det også meget nemmere for dig at overlade ansvaret for dine opgaver til en anden under din ferie, eller nemmere at overdrage dine arbejdsopgaver til en anden, når du får nyt ansvarsområde i firmaet eller skal have et andet job.

Referencer

  • Amass Restaurant vælger Microsoft Office 365

    Nomas tidligere chefkok, Matthew Orland, har altid haft et skarpt øje for detaljer, og hans cv omfatter toppræstationer på restauranter som britiske Fat Duck, New Yorks Per Se og Le Bernardin.

  • Sølyst vælger Office 365 og Intune

    Sølyst - Den kongelige Skydebane

    Den kongelige Skydebane har udskiftet Small Business Server med en moderne løsning baseret på Microsoft Office 365.

Vores løsninger

  • Microsoft Azure

    Microsoft Azure (Tidligere Windows Azure) er en bred cloud platform for både webserver, applikationsserver og netværk.

  • Office 365

    Office 365 er en samling af server services fra Microsoft som gør det nemt for dine medarbejdere at kommunikere, samarbejde og producere dokumenter og indsamle data, uden du skal investere i en mængde hardware.